LØSNINGEN ER INVESTERINGER I BEDRE KLOAKKER OG RENSEANLÆG

Kloge investeringer i kloakker og renseanlæg

Bedre kloakker og bedre rensningsanlæg vil koste mange milliarder. Rent Hav har et tæt samarbejde med flere ingeniører, og på baggrund af data fra Miljøstyrelsen arbejder vi på en håndgribelig plan for hvilke investeringer, der kan give de største forbedringer.

Vores kloakker er gamle – nogle er hundrede år gamle. Regler og love for rensning af spildevand er en jungle. Der er brug for at miljøministeren tager ansvaret på sig og prioriterer investeringer i havmiljøet. Vi foreslår forbedret renseteknologi, intelligente pumper, lokal rensning og nye renseanlæg. Og ønsker, at Folketinget og miljøministeren påtager sig ansvaret.

Lokal rensning

Ny teknologi kan give mulighed for at en større del af spildevand kan renses ordentligt uden at der er behov for transportere spildevand igennem kilometervis af kloakker.

Lokal rensning med beplantede anlæg er en billig løsning. Planterne kan sammen med intelligente ilt-systemer rense store mængder spildevand. 

Den danske virksomhed Klilian Waters er eksperter i sådanne løsninger. 

Rensning af miljøfarlige stoffer

Hver dag pumpes en cocktail af antibiotika, hormoner, psykofarmaka, tungmetaller og PFOS ud i havet. 

Der findes en række teknologiske løsninger, som kan rense miljøfarlige stoffer fra spildevand.

Det kræver kun en politisk beslutning i Folketinget eller i din kommune. Prise en under 500 kr. om året for en almindelig familie.  

I Lyngby og Herning Kommune er der installeret avanceret renseteknologi. Resten af landets politikkere er bagud.

Intelligente pumper

Det er næsten umuligt at bygge kloakker store nok til at kunne klare ethvert regnskyl, men med intelligente pumper i kloakkerne kan man anvende de dele af kloaknettet, der ikke er overbelastet, til at håndtere de ekstra mængder vand.

Den dansk-franske virksomhed Krüger-Veolia har udviklet et system med intelligente pumper, der kan pumpe spildevand rundt i det eksisterende kloaksystem med henblik på at mindre spildevand udledes i naturen.


Klart ansvar hos Folketinget og Miljøministeren

I dag er ansvaret for forureningen med spildevand delt på kryds og tværs mellem kommuner, staten. Kommunerne ejer og driver de forsyningsselskaberne der har kloakker og rensningsanlæg. Ansvaret for overholdelse af de miljømæssige regler, når det gælder kloakker er kommunernes. Mens ansvaret for overholdelse af miljøreglerne for rensningsanlæggene ligger hos staten.

Hele området med kloakker og rensningsanlæg er styret af en jungle af regler, hvor fokus i højere grad er økonomisk effektivitet og ikke beskyttelse af miljøet. Finansieringen af både kloakker og rensningsanlæg kommer fra vandafgiften.

Alt dette betyder grundlæggende, at et forsyningsselskab ikke må hæve vandafgiften med det formål at beskytte havmiljøet.

Rent Hav ønsker at Folketinget og miljøministeren tager ansvaret entydig og prioriterer beskyttelsen af vores hav. Dette kan ske samtidig med implementering af EUs direktiv for byspildevand.

Vi anvender cookies til håndtering af blandt andet medlemsbetalinger. Accepterer du, at vi anvender cookies?   Læs mere