Red vores hav
fra lort

Hvert år pumpes mere end 34 milliarder liter urenset spildevand direkte ud i Danmarks søer, åer og fjorde. Det svarer til indholdet af over 6 tusinde lastbiler, der hældes ud i havet – hver dag året rundt. 

URENSET SPILDEVAND UDGØR EN STOR KILDE TIL FORURENING I HAVET

Urenset spildevand pumpes ud fra kloakkerne, hver gang der regner for meget. Det kaldes overløb, og sker fordi kloaknettet overbelastes, og fordi man gerne vil undgå at spildevandet løber op i huse og på veje. 

Svømmer du i lort?

I hele landet er der såkaldte overløbsbygværker, hvorfra spildevand fra kloakken kan pumpes ud i en å, sø eller i havet.

Vi har lavet et kort til dig, så du kan se hvor der pumpes lort ud i nærheden af dig.  

Husk at de fleste strande er tilmeldt badevands-app, så du kan se om der er røde flag og spildevand, der hvor du skal bade.

 

SELV DET RENSEDE SPILDEVAND INDEHOLDER MEDICIN, TUNGMETALLER OG PFOS

Man skulle tro, at alt var godt, hvis bare man løste problemet med udledning af urenset spildevand. Men så heldige er vi ikke i Danmark.

Hver dag pumpes en cocktail af hormoner, antibiotika, tungmetaller, psykofarmaka og PFOS ud i havmiljøet. Sagen er, at danske rensningsanlæg ikke renser for miljøgifte, medicin og PFOS.

Teknologien findes, og det koster under 500 kr. om året for en almindelig familie, at få bedre rensning af spildevand. Vi venter kun på at politikkerne. 

København tillader forurening med PFOS svarende til 200 gange den almindelige grænseværdi

Dansk miljølovgivning er til grin. Når der er kilder til forurening med miljøgiftige stoffer, kan kommunerne oprette såkaldte “fortyndingszoner”. Logikken er at havet er stort, og derfor kan man bare pumpe løs.

Skid i havet kampage

Sammen med Velux Fonden, som har støttet med over 2 millioner kroner, har Rent Hav lavet et rødt kampagne toilet. SKID I HAVET blev nomineret til en af Europas bedste miljøkampagner.  

Danmark er dårligst til at måle kemisk forurening

Vi burde være bedst til at passe på havet. Men fakta er, vores miljømyndigheder famler i blinde. Af alle lande i EU er Danmark absolut dårligst til at måle for medicin, tungmetaller og andre miljøgifte i havet.

Bent og Pouls fik deres fiskeri ødelagt af spildevand

Bent og Poul er to brødre, der har haft et fiskeri hele deres liv. Efter udvidelsen af renseanlægget på Avedøre, blev der pumpet spildevand ud. Dette betød, at fiskene blev færre og færre og til slut måtte brødrene gå konkurs. 

Vi anvender cookies til håndtering af blandt andet medlemsbetalinger. Accepterer du, at vi anvender cookies?   Læs mere